—men skitt au, det er vel en mening med det da.

Ønsker alle dere her på VGB et riktig godt nytt år!

—————

Måten å oppnå indre ro på, er å gjøre ferdig alle tingene du har pågebynt. Så jeg så meg rundt i huset for å se alt jeg hadde påbebynt og ikke gjort ferdig… Så nå har jeg tatt resten av rødvinsflaska, Baileys’en, akevitten, Kahula’en, resten av pakken med paralgin forte, valiumen, en boks sjokolade og de siste 8 lykkepillene. Du ANER IKKE hvor forbaska BRA jeg føler meg!! Skjønner forresten IKKE hvorfor politiet vil ha meg ned fra taket …

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Midt i, eller rette sagt på slutten av julekalenderen min passerte jeg 300 innlegg på VGB. (Dette er nr 307) Nesten alle andre “milepæler” her har også gått meg selv hus forbi, slik som denne. Men jeg har bestemt meg for at 4-årsdagen for bloggen min skal jeg feire. Det blir ute i februar en gang, og da skal jeg lage et jubel-innlegg.

I dag fikk jeg en pussig avatar da jeg kommenterte på noens innlegg. Men rett etterpå, da jeg kommenterte inne hos Erta-Berta så var den helt normal igjen. Pussig. Her er den:

En riktig så søt slags hoppende frosk eller noe?

Ja-ja. Håper alle får en strålende flott nyttårsfeiring helt uten skader av noe som helst slag. Jeg hater fyreverkeri (fint å se på da på trygg avstand), så jeg føler meg ganske trygg.

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Ved Fjære kirke jeg så en grav,
den lå på en vejrhård plet;
den var ikke skøttet, var sunken og lav,
men bar dog sit sorte bræt.
Der stod “Thærie Wiighen” med hvidmalt skrift,
samt året, han hvile fandt. -
Han lagdes for solbrand og vindes vift,
og derfor blev græsset så stridt og stivt,
men med vilde blomster iblandt.

(Henrik Ibsen)

(42. verset kan du lese her)

GOD JUL ALLE SAMMEN!

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Slig var det jeg så ham en enkelt gang,
han lå ved bryggen med fisk.
Hans hår var hvidt, men han lo og sang
og var som en ungdom frisk.
Til pigerne havde han skæmtsomme ord,
han spøgte med byens børn,
han svinged sydvesten og sprang ombord;
så hejste han fokken, og hjem han foer
i solskin, den gamle ørn.

(Henrik Ibsen)

(41. verset kan du lese her)

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Da yachten drejed for Hestnæs-sund,
den heiste det norske flag.
Lidt længre vest er en skumklædt grund, -
der gav den det glatte lag.
Da tindred en tåre i Terjes blik;
han stirred fra hejen ud:
“stort har jeg mistet, men stort jeg fik.
Bedst var det, kanhænde, det gik som det gik, -
og så får du ha’e tak da, Gud!”

(Henrik Ibsen)

(40. verset kan du lese her)

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Lorden kom, og mylady med,
og mange, mange med dem;
de rysted hans hånd til farvel og Guds fred,
der de stod i hans ringe hjem.
De takked for frelsen da stormen peb,
for frelsen fra sjøgang og skær;
men Terje strøg over barnets slæb:
“nej, den som frelste, da værst det kneb,
det var nok den lille der ?”

(Henrik Ibsen)

(39. verset kan du lese her)

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

De lange år i “prisonens” kvalm,
de gjorde mit hjerte sygt.
Bagefter lå jeg som hejens halm,
og så i et brådyp stygt.
Men nu er det over; vi to er kvit;
din skyldner foer ej med svig.
Jeg gav det jeg havde, – du tog alt mit,
og kræv, om du tror du uret lidt,
Vor herre, som skapte mig slig.”

Da dagningen lyste var hvermand frelst;
yachten lå længst i havn.
Med nattens saga taug de nok helst,
men vidt foer dog Terjes navn.
Drømmenes uvejrskyer grå
fejed en stormnat væk;
og Terje bar atter så rank som få
den nakke, der krøgtes hin dag han lå
iknæ på korvettens dæk.

(Henrik Ibsen)

(37. verset kan du lese her)

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Men Terjes pande bar klarhet og fred,
hans bringe gik frit og stilt.
Ærbødig løfted han barnet ned,
og kyssed dets hender mildt.
Han ånded, som løst fra et fængsels hvælv,
hans stemme lød rolig og jevn:
“Nu er Terje Vigen igen sig selv.
Indtil nu gik mit blod som en stenet elv;
for jeg måtte – jeg måtte ha’e hævn!

(Henrik Ibsen)

(36. verset kan du lese her)

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Barnet han greb og svinged det frit,
med den venstre om ladyens liv.
“Tilbage, mylord! Et eneste skridt, -
og det koster dig barn og viv!”
På sprang stod Britten til kamp påny;
men armen var veg og mat; -
hans ånde brændte, hans øjne var sky,
og hans hår – så kendtes ved første gry -
blev gråt i den eneste nat.

(Henrik Ibsen)

(35. verset kan du lese her)

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Se, det var min rikdom på denne jord,
det var alt, hvad jeg kaldte for mit.
Det tyktes for mig en skat så stor;
men det vejed for dig så lidt. -
Nu er det gengældelsens time slår, -
thi nu skal du friste en stund,
som vel kommer op mod de lange år,
der bøjed min nakke og blegte mit hår
og sænkte min lykke på grund.”

(Henrik Ibsen)

NB: Hvis du ikke har siste versjon av Adobe reader, kan du laste den ned HER. (behøves for å åpne dagens luke)

(34. verset kan du lese her)

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Noe litt på siden av jul og det som hører jula til, men et dikt jeg har som et slags barndomsminne.

BEDRØVET FUGL

En fugl som heter Pindia-
Pampistiko-Pampibanon,
Har aldri bodd i India,
Og aldri bodd i Libanon.
Den er av farge mørkegul,
Og er en svært bedrøvet fugl

Den er nok svært tungsindig , ja,
Men blir den aldri blid, da mon?
Nei, spør du hvorfor Pindia-
Pampistiko-Pampibanon
Er så bedrøvet som den er,
Så skal jeg gi deg svaret her.

Og svaret er at Pindia-
Pampistiko-Pampibanon,
Som aldri sang i India og aldri
Fløy i Libanon,
Den sørger som en fanget prins
Fordi den slettes ikke fins!

Men hvorfor nettopp Libanon?
Og hvorfor nettopp India?
Og kan vi ikke si, da mon,
at vi har laget Pindia-
Pampistiko-Pampibanon?
så får den sove godt i kveld
fordi den fins allikevel!

André Bjerke

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Din rige lady er lys som en vår,
hendes hånd er som silke fin, -
min hustrus hånd den var grov og hård;
men hun var nu alligevel min.
Dit barn har guldhår og øjne blå,
som en liden Vorherres gæst;
min datter var intet at akte på,
hun var, Gud bedre det, mager og grå,
som fattigfolks børn er flest.

(Henrik Ibsen)

(33. verset kan du lese her)

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Men Terje stod støttet til årens skaft,
så rank som i ungdommens år;
hans øjne brandt med ubendig kraft,
for vinden flommed hans hår.
“Du sejled imag på din store korvet,
jeg rode min ringe båd;
jeg trælled for mine til døden træt,
du tog deres brød, og det falt dig så let
at håne min bittre gråd.

(Henrik Ibsen)

(32. verset kan du lese her)

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Der jog et minde om halvglemt dåd
lig et lyn over lordens træk -,
han kende matrosen, som lå med gråd
iknæ på korvettens dæk!
Da skreg Terje Vigen: “alt mit du holdt
i din hånd, og du slap det for ros.
Et øjeblik endnu, en gengæld er voldt – - “
da var det den engelske stormand stolt
bøjed knæ for den norske lods.

(Henrik Ibsen)

(31. verset kan du lese her)

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Ind stod sjøen med skumhvidt sprøjt – -
der raste på vraget en strid -;
men moderen løftet sin datter højt
på armen, af rædsel hvid.
“Anna, mit barn!” hun skreg i sin ve;
da bævred den gråsprængte mand;
han fatted om skødet, drev roret i læ,
og båden var fast som en fugl at se,
slig foer den i brått og brand.

Den tørned, de sank; men havet var smult
derindenfor brændingens kreds;
opover rak sig en langgrund skjult,
der stod de i vand tilknæs.
Da råbte lorden: “kend – båens ryg -
den svigter, – det er ingen flu!”
Men lodsen smilte: “nej vær De tryg;
en sunken skægte med tre tønder byg
er båen, som bær os nu.”

(Henrik Ibsen)

(29. verset kan du lese her)

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Morilden brendte der skægten fløj
mod land med sin dyre last.
Akter stod lodsen, stærk og høj,
hans øje var vildt og hvast.
Han skotted i læ mod Gæslingens top,
og til luvart mod Hestenes-sund;
da slap han ror og stagsejl-strop,
han svinged en åre med bladet op
og hug den i bådens bund.

(Henrik Ibsen)

(28. verset kan du lese her)

PS: Bildet har jeg knabba fra nettet et sted en gang, så lenge siden, jeg husker ikke. Men måtte bare ta det inn her.

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Han hvidned om kinden, det lo om hans mund,
lig et smil, der omsider får magt.
Indover bar det, og højt på grund
stod lordens prektige yacht.
“Den svigted kommando! I bådene ned!
Mylord og mylady med mig!
Den slår sig i splinter, – jeg ved besked -
men indenfor ligger den trygge led;
mit køl-spor skal vise jer vei!”

(Henrik Ibsen)

(27. verset kan du lese her)

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Han tyktes så tryg, den gråsprengte mand;
lig en kæmpe i rattet han greb; -
yachten lystred, stod atter fra land,
og båden svam efter på slæb.
Lorden, med lady og barn i arm,
kom agter, han tog til sin hat:
“jeg gør dig så rig, som du nu er arm,
hvis frelste du bær os af brændingens larm.”
- Men lodsen slap ror og rat.

(Henrik Ibsen)

(26. verset kan du lese her)

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

Eller: Pepperkaker med fersk ingefær.

250 g sirup
250 g sukker
250 g ekte smør
1 og 1/4 dl melk
Has i ei gryte og får et oppkok, la avkjøle litt.

750 g hvetemel
1 og 1/4 dl melk
1 ts malt nellikk
1 ts pepper
1 stk revet ingefær (ca en sånn derre ingefærhund er passe, riv den på rivjernet som gulrot)
3 ts bakepulver

Has oppi gryta og blandes. La det stå kaldt til neste dag.

Neste dag: kjevle og stikke ut, kjevle og stikke ut osv osv osv.
Steke på bakepapir på brett midt i ovnen på 175 grader til de er stekt, altså ca 10 – 12 minutter. Legg på feks matpapir på benken til avkjøling. Etterpå så kan man pynte dem hvis man gidder, eller rett og slett bare hive innpå og spise de opp. Ender nok med at man må lage en gang til, eller for sikkerhets skyld: LAG DOBBEL OPPSKRIFT.

Jysla go’e pibberkager, særlig er det snadder med den færske ingefæren. Litt spicy, men det er jo jul bare en gang i året. Påske og pinse har vi jo hvert år, eller hva?

Tips oss hvis dette innlegget er upassende

En måneskinskveld med pålandsvind
kom der liv i lodsernes flok;
en engelsk yacht drev mod kysten ind
med revnet storsejl og fok.
Fra fortoppen sendte det røde flag
et nødskrig foruden ord.
Lidt indenfor gik der en båd over stag,
den vandt sig mod uvejret slag for slag,
og lodsen stod stout ombord.

(Henrik Ibsen)

(25. verset kan du lese her)

Tips oss hvis dette innlegget er upassende